bedste Pandetermometer til måling af feber

Pandetermometer til måling af feber – De 11 bedste i 2025

Vores favoritter
Berrcom Pandetermometer 3-i-1 infrarød temperaturmåler inkl. feberalarm

Vores anbefaling

Gå direkte til den her »

Braun BNT400EE termometer​

Vores andet valg

Gå direkte til den her »

&me infrarødt pandetermometer​

Bedste budgetvenlige valg

Gå direkte til den her »

Mininor øretermometer-pandetermometer​

Super god til prisen

Gå direkte til den her »

Indholdsfortegnelse

Er du på jagt efter et baby-termometer, så er et pandetermometer oftest den bedste løsning. Men et pandetermometer er jo ikke ”bare” et pandetermometer. Der findes rigtig mange forskellige. Så hvilket pandetermometer er det bedste? Det kan du læse meget mere om i vores pandetermometer test guide herunder.

Hvad er et pandetermometer?

Et pandetermometer er et termometer, der måler kropstemperaturen ud fra pandens varmestråling. Det er oftest kontaktløs, hvilket gør det perfekt til børn – især små børn eller sovende børn.

Det er tillige et termometer, der er nemt at bruge, og så viser det også temperaturen lynhurtigt. Hvilket bestemt er en stor fordel, når du skal måle dit lille barns temperatur.

Find det helt rigtige pandetermometer

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde det helt rigtige pandetermometer, så du kan være mere tryg i situationen, når dit barn er sygt, og du har mistanke om, at det har feber.

Det gør vi i denne artikel. Her får du nemlig:

  • Pandetermometer test guide med oversigt over markedets 11 forskellige pandetermometre – med fordele og ulemper
  • Guide til, hvordan du finder det bedste pandetermometer for dig
  • Vejledning og fif til, hvordan du bruger og aflæser et pandetermometer
     

Vi starter med de 11 udvalgte termometre, som vi har analyseret, gennemgået og bedømt.

Flere guides til baby og mor:

Vores anbefaling

Berrcom infrarødt pandetermometer

Berrcom Pandetermometer 3-i-1 infrarød temperaturmåler inkl. feberalarm
Berrcom Pandetermometer 3-i-1 infrarød temperaturmåler inkl. feberalarm
Berrcom Pandetermometer 3-i-1 infrarød temperaturmåler inkl. feberalarm
Original price was: 499,00 kr..Current price is: 399,00 kr..

Berrcom infrarødt pandetermometer er et kontaktfrit termometer. Det er et pålideligt og brugervenligt valg til dig, der ønsker en hurtig og nem måde at måle dit barns temperatur på.

Multifunktionel

På ca. 1 sekund ved du, om dit barn har feber. Termometeret har en automatisk feberalarm ved temperaturer over 38° C. Men derudover er det lydløst, hvilket gør det perfekt til brug, når dit barn sover.

Ud over at kunne måle kropstemperaturen hos børn og voksne, kan termometeret også måle temperaturen i rummet, på mælken i sutteflasken og på badevandet. Det gør det til et alsidigt værktøj i hverdagen, når du har et lille barn. Temperaturintervallet er større, når termometeret er indstillet til at måle objekter.

Har off-set funktion

Temperaturen målt på panden er 0,3 – 0,5° C lavere end målt rektalt (det der kaldes kroppens ”ægte” temperatur). Men ved hjælp af termometerets off-set funktion kan du manuelt justere målingen. Ved f.eks. at indstille det til at lægge 0,4° C til alle målinger, så de matcher den rektale temperatur bedre.

Brugervenligt

Panden skal være tør og fri for hår. Termometeret skal være akklimatiseret til rummet mindst et kvarter før brug. Mål med 3-5 sekunders interval mellem to målinger, og mål samme sted 1-3 cm fra panden.

Vores andet valg

Braun BNT400EE termometer

Braun BNT400EE termometer​

Braun BNT400EE er et avanceret pandetermometer, der kombinerer kontaktfri og berøringsbaseret måling med brugervenlige funktioner. Det gør det ideelt til dig, der ønsker præcise og hurtige temperaturmålinger, når du skal overvåge dit barns temperatur.

Måler ikke kun kropstemperaturen

Termometeret er ikke kun anvendeligt til at måle kropstemperaturen. Det kan også måle temperaturen i værelset, på mad og drikke og på badevandet. Når pandetermometeret er indstillet til objektmåling, er temperaturintervallet større.

Objektmåling gør termometeret endnu mere nyttigt i hverdagen, når du har en baby eller et lille barn. Så slipper du for selv at skulle vurdere, om maden, mælken eller badevandet har en tilpas temperatur. Du kan få en helt nøjagtig temperatur på det.

Nemt at bruge og hurtigt at aflæse

Slå knappen på siden på lydløs, hvis dit barn sover, når du skal måle dets temperatur. Displayet er baggrundsbelyst – så du kan se resultatet i mørke – og er udstyret med farvekodet temperaturindikator (grøn, gul og rød). Det gør det nemt at aflæse.

Og efter kun et par sekunder, har du et resultat med stor nøjagtighed. Der er kun et slip på +/-0,1° C. Termometeret kan både måle temperaturen i fahrenheit og celsius.

Derudover har termometeret sigtelys og vejledningssystem, der gør det nemt at placere det korrekt. Og da det også har berøringsbaseret måling, kan du få en endnu mere nøjagtig måling. Også selvom dit barn er meget uroligt.

Bedste budgetvenlige valg

&me infrarødt pandetermometer

&me infrarødt pandetermometer​

&me infrarødt pandetermometer er et prisvenligt, kontaktfrit termometer, der er velegnet til hurtigt og hygiejnisk temperaturmåling. Ideelt til hjemmebrug for dig, der er førstegangsforælder og ønsker en enkel metode til at måle dit barns temperatur.

Brugervenligt

Du får vist dit barns temperatur i løbet af et enkelt sekund og med en nøjagtighed på +/-0,2° C.

Displayet har tre farver (grøn, gul og rød) for at indikere temperaturstatus. Det er også med til at gøre aflæsningen nem og hurtig.

Er termometeret ikke i brug, slukker det automatisk efter 15 sekunder, så du sparer på batterierne, selvom du glemmer at slukke termometeret.

Du kan gemme op til 32 målinger, hvilket gør det nemt for dig at følge temperaturudviklingen over en længere periode.

Kontaktfri måling

Ikke nok med, at du får en hurtig og temmelig nøjagtig måling, det er også en hygiejnisk måde at måle temperaturen på, da termometeret skal holdes 3½ cm fra panden, som skal være tør og uden hår i vejen.

Kontaktfri måling er oftest også mere behageligt end berøringsbaseret måling. Især hvis dit barn sover, og du ikke vil vække det.

Super god til prisen

Mininor øretermometer / pandetermometer

Mininor øretermometer-pandetermometer​

Mininor er både et øre- og et pandetermometer. Det kan altså måle temperaturen både i øret og kontaktfrit på panden. Hvilket gør det velegnet til dig med små børn, der ønsker fleksibilitet og præcision i én enkelt enhed.

Nem og hurtig betjening

Der medfølger batterier, så det behøver du ikke at tænke på. Når du måler temperaturen i øret, fjerner du hætten og sætter en engangshætte på – for hygiejnens skyld. Måler du på panden, holder du termometeret 2-3 cm fra panden og trykker på knappen.

Efter 1 enkelt sekund kan du nemt aflæse temperaturen, for termometeret har trefarvet LED-indikator. Grøn betyder normal temperatur (inden for 32 – 37,3° C). Orange betyder let feber (inden for 37,4 – 37,9° C). Og rød betyder høj feber (inden for 38 – 42,9° C).

Glemmer du at slukke termometeret efter brug, slukker det selv automatisk efter ca. 10 sekunder.

Stort display og stor hukommelse

Termometeret har et stort display med natlys, så du nemt kan se resultatet af målingen om natten og slipper for at skulle tænde lyset og risikere at vække dit barn. Det har i øvrigt også lydløs funktion.

Du kan gemme op til 35 målinger i termometeret, så du nemt kan se temperaturudviklingen over en længere periode.

Microlife NC200

Microlife NC200​

Microlife NC200 er et kontaktfrit, infrarødt pandetermometer, der giver hurtig og hygiejnisk temperaturmåling, hvilket gør det ideelt til dig, der vil måle dit barns temperatur med minimal forstyrrelse – f.eks. hvis det sover.

Funktionelt og brugervenligt

Termometeret har Silent Glow-teknologi, der gør det nemt at aflæse, om dit barn har feber. Displayet lyser grønt ved normal temperatur og rødt ved feber – over 37,4° C. Du har mulighed for at skifte mellem celsius og fahrenheit.

Derudover har termometeret et markeringslys, der hjælper dig med at placere det korrekt – selv i mørke omgivelser. Displayet er stort og oplyst, hvilket gør det nemt at aflæse.

Ud over at kunne måle kropstemperaturen kan det også måle rumtemperaturen og overfladetemperaturen – f.eks. mælk i sutteflaske og lignende. Ved objektmåling er temperaturintervallet udvidet.

Hukommelse og batterisparefunktion

Microlife NC200 har hukommelse til 30 målinger med dato og tid, hvilket gør det nemt at følge temperaturudviklingen over en længere periode.

Der er 2 x AAA-batterier med i prisen. Og termometeret har automatisk sluk for at forlænge batterilevetiden.

Uni-t UT305H infrarødt pandetermometer

Uni-t UT305H infrarødt pandetermometer​

Uni-t UT305H er et kontaktfrit, infrarødt pandetermometer, der giver dig en hurtig og præcis temperaturmåling, og som er velegnet til både institutioner, sundhedssektoren og hjemmebrug. Perfekt til dig, der har behov for en effektiv og hygiejnisk temperaturmåling.

Brugervenligt display

Displayet er en baggrundsbelyst LCD-skærm med tofarvet LED-indikator (grøn og orange) og lydalarm. Aflæsningen forbliver synlig på skærmen i nogle sekunder, så du kan nå at notere temperaturen uden stress. Det er især nyttigt, hvis du måler på et barn, der ikke er så samarbejdsvilligt.

På skærmen kan du også se en ’lav batteri’-indikator, så du kan nå at skifte batteriet i god tid. Der medfølger i øvrigt batteri, så du kan tage termometeret i brug med det samme.

Du kan skifte mellem celsius og fahrenheit og se på skærmen, hvad du har indstillet den til.

Skærmen slukker automatisk, når termometeret ikke er i brug, for at forlænge batterilevetiden.

Måler mere end bare kropstemperatur

Har du brug for et termometer, der også kan måle rumtemperaturen og/eller overfladetemperaturer – f.eks. badevandet eller mælken i sutteflasken – så kan Uni-t UT305H også det. Her er temperaturintervallet større.

Scala 01184 termometer med digital infrarød

Scala 01184 termometer med digital infrarød​

Scala 01184 er også kendt som SC 53 WH, og det er et infrarødt termometer, der kan måle kropstemperaturen både i øret og på panden. Perfekt til dig, der ønsker et pålideligt og hurtigt termometer med flere praktiske funktioner.

Bredt temperaturinterval

Det brede temperaturinterval (10-50° C) er medvirkende til, at termometeret ikke alene kan måle kropstemperaturen, men også rumtemperaturen.

Når termometeret er i dvaletilstand, viser LCD-skærmen da også både temperatur og klokkeslæt.

Lyd og hukommelse

Displayet er nemt at aflæse – dog ikke i mørke, for det har ikke baggrundsbelysning. Til gengæld ved du altid, hvornår målingen er slut, da termometeret afgiver en signaltone, når temperaturen er klar til at blive aflæst.

Termometeret kan huske de sidste 10 målinger, så du behøver ikke at skrive det ned eller gå rundt og huske på det.

Oromed Oro-baby color

Oromed Oro-baby color​

Oromed Oro-baby color er et pålideligt og brugervenligt, kontaktfrit termometer, der tilbyder hurtige og præcis målinger. Dets multifunktionelle og intuitive design gør det til et godt valg for dig, der ønsker en effektiv løsning til temperaturmåling hos børn.

Let aflæseligt display

Termometeret har et baggrundsbelyst LCD-display med farvekodet visning. Grøn for normal temperatur, orange for let feber og rød for høj feber.

Har dit barn forhøjet temperatur lyder en alarm. Den kan dog slås fra, hvis du vil undgå at vække dit barn, hvis det sover, når du måler dets temperatur.

Ekstra funktioner

Du kan gemme op til 35 tidligere målinger, så du nemt kan gå tilbage og på den måde følge med i udviklingen af, om dit barns temperatur er faldende eller stigende.

Termometeret slukker automatisk efter 10 sekunder, hvor det ikke har været i brug. Det sparer på batterierne, som i øvrigt medfølger.

Vil du måle overfladetemperaturen f.eks. på mælken i sutteflasken eller på badevandet, så klarer Oromed Oro-baby color også det. Her er temperaturintervallet større (2 – 99° C) og nøjagtigheden mindre (+/-1° C).

Medic wiotech pandetermometer

Medic wiotech pandetermometer​

Medic Wiotech pandetermometeret fungerer ved hjælp af infrarødt lys og er således kontaktfrit. Det er særligt velegnet til dig med små børn, hvor lydløs funktion og enkel betjening er vigtige faktorer.

Enkel betjening

Displayet er en oplyst LCD-skærm, som sikrer nem aflæsning. Den har lydalarm, der dog kan slås fra. Det er praktisk, når du skal måle temperaturen på dit sovende barn uden at vække det.

Betjeningen er enkel. Tænd for termometeret, hold termometeret ca. 4 cm fra panden, og tryk på ”START” for at måle temperaturen. Efter et enkelt sekund har du resultatet og kan ringe efter læge om nødvendigt.

Har hukommelse

Termometeret kan huske 25 målinger, så du nemt kan gå tilbage og kigge på udviklingen af dit barns kropstemperatur.

HC infrarødt pandetermometer

HC infrarødt pandetermometer​

Dette infrarøde pandetermometer fra HC måler hurtigt, kontaktfrit – og dermed hygiejnisk – temperaturen på børn og voksne. Velegnet til hjemmebrug til dig, der ønsker et billigt og enkelt, men funktionelt termometer.

Med lys og lyd

Den baggrundsbelyste LCD-skærm med farvekodet indikator er nem og hurtig at aflæse. Og kan også aflæses i mørke.

Der er lydfunktion, som dog er mulig at slå fra, så du ikke vækker dit sovende barn for at måle dets temperatur.

Batterisparefunktion

Glemmer du at slukke termometeret, har det heldigvis automatisk slukning efter inaktivitet, så du kan spare på batterierne og forlænge batterilevetiden.

Tommee Tippee no-touch pandetermometer

Tommee Tippee no-touch pandetermometer​

Tommee Tippee no-touch pandetermometer giver dig hurtige og præcise temperaturmålinger uden fysisk kontakt. Et perfekt valg til dig der har en baby eller små børn.

Giver feberalarm

Termometeret er nemt at bruge. Bare peg på midten af barnets pande, og tryk på startknappen. Husk at indstille måleenheden, for Tommee Tippee kan måle både i fahrenheit og celsius.

Efter få sekunder kan barnets temperatur aflæses på LCD-skærmen. Den er dog ikke baggrundsbelyst, så hvis du måler dit barns temperatur om natten, skal du have lidt lys tændt.

Men har barnet feber, er du ikke i tvivl. Tre korte bip efterfulgt af et langt bip angiver, at dit barn har feber. Lyden kan dog slås fra, så dit barn ikke bliver vækket, hvis det sover, når du måler dets temperatur.

Hukommelse

Tommee Tippee har hukommelsesfunktion, der gemmer de sidste 25 målinger, så du nemt og hurtigt kan følge med i dit barns temperaturudvikling.

Guide til køb og brug af et pandetermometer

Et pandetermometer er et termometer, der bruges til at måle kropstemperaturen ved at scanne panden — altså uden at skulle sættes i munden, øret, armhulen eller indføres rektalt. Et pandetermometer er ofte et infrarødt termometer, som måler varmestrålingen fra huden for at give et hurtigt og kontaktfrit temperaturresultat.

Kontaktfri eller let kontakt

Som forælder har du brug for hurtig, skånsom og pålidelig temperaturmåling, når dit barn er sygt, eller du har mistanke om, at det er sygt. Ringer du til lægen, vil du næsten altid blive spurgt, om dit barn har feber, og hvor høj den evt. er.

Et pandetermometer er et perfekt baby-termometer, fordi det er kontaktfrit, nemt at bruge og giver et hurtigt resultat.

Overordnet set findes der to typer pandetermometre.

Det kontaktfri – infrarød – der holdes et par centimeter eller mere fra panden. Det er mest hygiejnisk og praktisk. Den anden type kræver, at termometeret skal føres hen over panden. De er stadig meget nemme at bruge, men kræver altså en let berøring.

Til børn er de kontaktfri modeller at foretrække. Især hvis barnet sover eller er uroligt.

Derudover findes der også termometre, der kan måle både på panden og i øret.

Nøjagtighed og pålidelighed

Pandetermometre kan svinge i præcision, så kig efter CE-mærkning og godkendelse som medicinsk udstyr – f.eks. MDR-certificering, som er gældende i EU.

Tjek evt. om der er mulighed for at justere det pandetermometer, du har kig på, hvis du finder ud af, at det ikke måler korrekt.

Menneskets temperatur er forskellig alt efter, hvor på kroppen du måler den. F.eks. kan temperaturen være 37,3° C rektalt, 36,7 i øret og 36,5 i munden og 36,4 på panden. Temperaturen målt på panden er altså oftest lidt lavere end andre steder på kroppen.

Målemetode

Typisk temperatur (°C)

Bemærkninger

Rektalt

37,3

Mest præcis, bruges ofte til små børn

Øre

36,7

Let og hurtig, men kan påvirkes af ørevoks

Mund

36,5

Kan påvirkes af mad og drikke

Pande

36,4

Lavere end andre metoder

 

Selvom det ikke er ret meget, det drejer som om, er der alligevel nogle modeller, der kompenserer automatisk for det. Eller kan indstilles til det.

Brugervenlighed og funktionalitet

Selvom et pandetermometer er meget simpelt at bruge, har nogle modeller flere og mere avancerede finesser og funktioner end andre.

Nogle modeller har f.eks. baggrundsbelyst skærm. Det gør det nemt at aflæse resultatet for temperaturmålingen om natten.

Eller lydløs måling – eller i hvert fald mulighed for at slå lyden fra. Det kan være en stor fordel, hvis dit barn vågner let og sover, mens du foretager målingen.

Du kan også få et baby-termometer med ergonomisk greb. Det er især vigtigt, hvis du bruger det ofte. Men det er nok mere i sundhedssektoren, hvor det bruges flere gange dagligt, at det vil ses som et stort plus.

Nogle modeller har hurtigere responstid end andre, men det drejer sig om nanosekunder. For standardtiden for pandetermometre er 1-2 sekunder.

Har du brug for, at termometeret gemmer tidligere målinger – hvis du gerne vil følge feberens udvikling over tid – så find et pandetermometer med hukommelse.

Der findes endda nogle, som kan tilknyttes en app. Her kan du så følge med i dit barns feberhistorik – måske endda for flere børn. Og få påmindelser om, at du skal måle dit barns temperatur. Give dig råd om f.eks. at kontakte læge baseret på de data, der er i appen. Og meget mere.

Endelig findes der også termometre, der ud over at fungere som pandetermometer, også kan måle temperaturen i rummet eller overfladetemperaturen på f.eks. mælken i sutteflasken, maden eller badevandet. Det kan være en bonus især i barnets første leveår.

Batteritype og driftstid

Tjek batteritypen og driftstiden – det sidste er dog ikke altid oplyst – hvis det er vigtigt for dig.

Er du typen, der altid er løbet tør for almindelige batterier – f.eks. AAA-batterier – så vil det være en fordel at købe et pandetermometer, der kan genoplades, i stedet for at skulle have skiftet batterier. Men er du omvendt typen, der altid glemmer at oplade dine genopladelige enheder – eller ikke er i nærheden af en stikkontakt – så er det måske bedre med et pandetermometer, hvor du kan skifte batterierne.

En lang batterilevetid er også vigtig. Så det ikke helt tiden løber tør for strøm. Herunder kan det være smart at undersøge, om termometeret har automatisk sluk, når det ikke er i brug, for at spare batteri.

Pris og garanti

Et godt pandetermometer kan erhverves for ca. 300-800 kr. De dyreste er oftest kendte mærker, eller det er modeller, der har flere funktioner end de billige.

Undgå de billigste ukendte mærker, da nøjagtigheden og kvaliteten kan være tvivlsom. Kig gerne efter, om der er en rimelig garanti på termometeret, hvis det skulle gå i stykker.

Hav en backup

Pandetermometre er gode til hurtige tjek, men hvis du virkelig skal vide dit barns helt korrekte temperatur – f.eks. ved høj feber hos spædbørn – kan det være en god idé at have et rektalt – gerne digitalt – termometer til præcisionsmåling.

Du vil forhåbentlig kun få brug for det en sjælden gang, men det er godt at have i nødstilfælde – også hvis du løber tør for batterier til dit pandetermometer. Eller du ikke har mulighed for at oplade det.

Læs tests og brugeranmeldelser, og spørg andre

Er du i tvivl om, hvilket pandetermometer, der er det bedste til dine behov, så læs tests og guides – som f.eks. denne test guide herover – hvor du kan læse om termometrenes specifikationer, fordele og ulemper. Men lad være med at ”måle” på, hvor mange fordele og ulemper, der er.

Det er jo f.eks. ikke sikkert, at det er en fordel for dig, at termometeret kan tilknyttes en app, hvis du ikke har brug for det, og det måske bare gøre det mere kompliceret. Og måske også dyrere.

Læs også brugeranmeldelser fra andre forældre. Der findes mange webshops, hvor du kan finde brugeranmeldelser for de enkelte produkter.

Du kan også spørge din sundhedsplejerske eller på apoteket. De har erfaring med, hvad der virker bedst til små børn. Eller du kan spørge forældre i din omgangskreds.

Fordelene ved et pandetermometer er mange

En af fordelene ved et pandetermometer til måling af feber er, at temperaturen typisk vises på få sekunder. De er særligt bevendte til spædbørn, sovende børn eller i situationer hvor hygiejne er vigtigt. De er også praktiske, hvis du ikke kan forklare personen, du skal måle temperaturen på, at de skal forholde sig i ro, holde termometeret under tungen eller andre situationer, hvor der kræves noget særligt af den, der skal have målt sin temperatur.

Mange synes, det er ubehageligt at få målt temperatur i munden, øret eller rektalt – især små børn og spædbørn. Et pandetermometer gør det muligt at måle uden at forstyrre barnet.

Et pandetermometer er ikke alene perfekt at bruge i hjemmet som baby-termometer, men også i institutioner. Det bliver oftest også brugt af sundhedssektoren. Især under epidemier – som f.eks. COVID-19 – hvor der hurtigt skal kunne screenes mange personer. Og fordi et pandetermometer er kontaktfri, mindskes risikoen for at sprede bakterier og vira mellem personer.

Pandetermometre er nemme at bruge. Peg mod panden, og tryk på en knap. Voila, så har du resultatet. Et pandetermometer giver typisk et resultat på 1-2 sekunder. Det gør det også nemt, hvis du skal måle temperaturen på dit barn mange gange i løbet af døgnet.

Ulemperne ved et pandetermometer er få

Til gengæld kan de være lidt mindre præcise end f.eks. et rektalt termometer, især hvis pandetermometeret ikke bruges korrekt. F.eks. for langt væk fra, eller hvis personen har sved eller anden fugt på panden.

Pandetermometeret kan også være følsomt over for temperaturen i omgivelserne. Hvis der f.eks. er meget koldt eller meget varmt i rummet, kan det påvirke målingen.

Sådan bruger du et pandetermometer

Har du aldrig brugt et pandetermometer, så læs med her, og få nogle fif til, hvordan du bruger et pandetermometer korrekt, så du får den mest nøjagtige måling, når du skal måle dit barns temperatur.

Før du måler

Start med at læse brugsanvisningen for det pandetermometer, du har købt. Termometre kan godt være lidt forskellige, så følg altid producentens vejledning.

Tør barnets pande, og fjern hår. Barnets pande skal være tør og fri for hår. Sved, creme eller hår kan give forkerte målinger.

Barnet skal have været indendørs i mindst 10 minutter, da det ellers kan påvirke resultatet. Det kan også påvirke resultatet, hvis barnet lige har sovet eller lige har været i bad.

Sådan måler du

Er det et kontaktløst termometer, så tænd for det. Hold termometeret 1-5 cm fra midten af panden – ikke skævt og ikke for langt væk. Der er oftest en indbygget afstandssensor.

Tryk på måleknappen – det tager typisk 1-2 sekunder – og læs resultatet i displayet.

Er det et pandetermometer med let kontakt, så placer termometeret midt på panden. Tryk på måleknappen, og før termometeret stille hen over panden til tindingen – eller gør som anført i manualen.

Slip knappen, og aflæs temperaturen.

Tips til præcis måling

Mål samme sted hver gang – f.eks. midt på panden.

Mål gerne flere gange, og tag gennemsnittet, hvis målingen virker usikker.

Mål ikke umiddelbart efter amning, gråd eller hvis barnet er eller har været pakket ind i varme tæpper. Det kan påvirke hudens temperatur.

Måling hvis barnet sover

Et kontaktløst pandetermometer er perfekt, hvis du skal måle barnets temperatur, når det sover, og du ikke ønsker at vække det.

Slå evt. lyden fra – hvis det er en mulighed – så det ikke bipper.

Pandetermometer med app

Kan pandetermometeret tilknyttes en app, så skal du først downloade appen og tilkoble og opsætte den. Det kan kræve lidt teknisk flair, men i de fleste tilfælde er det ikke svært, det kræver kun lidt ekstra trin. Og det er jo kun én gang, det skal gøres.

Du skal også oprette en profil – eller flere, hvis du har flere børn. Så gemmes feberhistorikken, hvilket gør det nemt at vise læge eller sundhedsplejerske et overblik over temperaturens udvikling.

Når først appen er klar, så åbn for den, og sørg for, at termometeret er forbundet, inden du måler dit barns temperatur som beskrevet herover.

Målingen synkroniseres automatisk, og du kan evt. tilføje noter eller symptomer – hvis der er mulighed for det i appen – efter behov. Det gør det igen nemt, hvis du skal fortælle læge eller sundhedsplejerske om det, i stedet for at du skal gå rundt og huske på det. Måske endda i flere dage.

Hvornår har baby feber?

Er du i tvivl om, hvornår dit barn har feber, så læs med her.

  • Normal temperatur: 36,5 – 37,5° C
  • Let feber: 37,6 – 38,4° C
  • Høj feber: over 38,5° C

Som regel er kropstemperaturen lavest om morgenen og ½ – 1° C højere om aftenen. Så 36,5 – 37° C om morgen og 37 – 37,5° om aftenen er helt normalt. Temperatur over 38° C er feber.

Har dit barn let feber – altså 37,6 – 38,4° C, behøver du ikke nødvendigvis kontakte lægen. Vurdér hvordan dit barn har det, ud over at det har feber. Er det sløvt, slapt, træt og uinteresseret? Er det mere grædende end ellers? Er vejrtrækningen som altid, eller er den blevet hurtigere eller langsommere? Drikker og tisser barnet mere – bliver bleen lige så våd som altid? Det er dig som forælder, der er bedst til at vurdere dit barn, for du kender det bedre end nogen andre.

Kontakt altid lægen, hvis du er i tvivl, eller hvis dit barn er under tre måneder og har feber over 38° C. Det skal altid tages alvorligt. Og hellere ringe til lægen én gang for meget end én gang for lidt.

Skriv det ud

Det lyder måske gammeldags, men du kan hurtigt blive stresset og glemsom, hvis dit barn har det dårligt, og du mistænker, at det har feber.

Derfor kan det være en god idé at skrive både vejledningen – brug evt. den herover – til brugen af pandetermometeret og retningslinjerne til, hvornår dit barn har feber, og hvornår det ikke har. Og hænge det op ved siden af puslepladsen, vuggen eller hvor du nu forventer at have brug for det.

Køb et pandetermometer online fra en troværdig forhandler

Når du har læst guiden herover, er du godt rustet til at købe et pandetermometer, der opfylder dine behov. Scroll op i guiden, og læs vores anmeldelser af forskellige pandetermometre og deres fordele og ulemper.

Find lige netop det pandetermometer, der skal blive dit hjælpemiddel og din redning, når dit barn er sygt, og du er i tvivl om, hvor høj feber det har. Og klik dig videre til forhandleren. Alle de webshops, vi henviser til, er webshops, der har høj kundetilfredshed. De er nemlig udvalgt efter, hvad andre kunder siger om dem og efter deres score på Trustpilot.

Bestil dit pandetermometer i dag, og glæd dig til at være godt rustet til at passe på dit barn.

Bedøm denne side

Klik på en stjerne